Mad og måltider giver energi og struktur
Sund mad og gode måltidsoplevelser er vigtige for børns sundhed og trivsel
Måltiderne er fordelt over dagen i en fast struktur og tilgodeser den naturlige sultbalance, børns behov for struktur i hverdagen, hvor de samles i mindre grupper.
Økologi fylder ca. 60 % af råvarerne i de måltider, vi serverer i børnehuset.
Formiddagsmad og eftermiddagsmad består hovedsageligt af frugt, grønt og brød.
Til maden serveres vand.
Vi tager hensyn til eventuelle allergier og andre forhold som gør, at et barn kan have brug for særlige hensyn eller opmærksomheder.
Vi tror på, at måltiderne skaber grobund for læring, og med gode rammer om måltiderne, kan børn udvikle deres spisevaner, deres praktiske kompetencer, og indgå i et socialt fællesskab med andre børn.
Frokost mellem kl. 10.45 og 11.00 er dagens hovedmåltid
Frokosten laves af vores kostansvarlige, som sikrer en sund og varieret kost. Kosten er både børnevenlig og inspirerer de små smagsløg og øjne til at prøve nyt. Der laves madplan, som sikrer, at børnene genkender noget af den serverede mad, og også introduceres for nyt.
Til frokost får alle børn vand eller mælk.
Vi samles også ved måltiderne formiddag og eftermiddag.
Formiddagsmad er mellem kl. 08.30 og 09.00 og eftermiddagsmad ca. kl. 14.00.